Berkley Quick Set

af Anders Bille 0 Kommentarer
Berkley Quick Set

Berkley Quik Set er en lille nem stangholder, som passer rigtig godt til kajakfiskeri. Der er dog et par små modifikationer som er gode at foretage for at få den bedste løsning.

Hvad kommer der i pakken?

Ved køb af Berkley Quick Set indeholder pakken: 1 holder, 1 sokkel til montering på en vandret flade, 1 sokkel til montering på en lodret flade.

Montering

Berkley Quick Set kan monteres både på en vandret og en lodret flade. Til en kajak bruger man primært soklen til den vandrette flade, som nemt kan boltes direkte i kajakken. Når soklen er monteret, stikker man holderen i soklen og drejer den til den ønskede position. Når man afslutter fiskeriet er det nemt at tage holderen af igen, men soklen bliver siddende. Læs også om vores generelle anbefalinger i forbindelse med montering af Stangholder.

Justeringsmuligheder

Berkley Quick Set kan justeres rundt horisontalt, og op/ned vertikalt. Det gør det til en alsidig stangholder, hvor man kan dørge i højre eller venstre side, bare ved at justere stangholderen til den ønskede position horisontalt. Man kan også bestemme, hvor højt stangen skal vinkles på vandlinjen, ved at justere den vertikale indstilling.

Betjening af Berkley Quick Set

Den er nem at betjene. Vip det lille håndtag tættest på dig op og læg stangen i holderen. Håndtaget vipper selv tilbage og holder stangen på plads. Når du tager fat i stangen og løfter den lige op, løsnes låsen, og du kan uden besvær tage den ud af holderen. Det fungerer rigtig godt, når du er på vandet og skal kunne håndtere din stang hurtigt og uden besvær.

Modifikation og vedligeholdelse

Holderen er samlet med bolt, som ikke er rustfri. Ved gentagen brug uden at smøre bolten med fedt, vil den ruste til og i værste fald være umulig at fjerne. Vi anbefaler at man skifter bolt og møtrik med rustfri dele. Vi har selv udskiftet det med bolt og vingemøtrik – begge rustfri. Selvom diameteren er mindre en den originale bolt, fungerer det udemærket.

Vi anbefaler også at man smører sokkel og holder med silikone fedt, dér hvor de mødes. Så bliver stangholderen ved med at være nem at betjene, selv efter lang tids brug.

Desuden vil det være den sikreste løsning at sætte en sikkerhedsline i holderen, som hægtes fast i soklen, så holderen ikke tabes i vandet ved et uheld.

Hvor kan man købe den?

I skrivende stund kan den købes for 99 kr. pr. stk. hos Jagt- og fiskerimagasinet: http://www.jagtogfiskerimagasinet.dk/kat135-Stang-Holdere/side450-Berkley-Quick-Set-Stangholder-3-stk.-249,.html

facebooktwittergoogle_pluspinterestfacebooktwittergoogle_pluspinterest

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse bliver ikke publiceret.

Du må bruge disse HTML tags og -attributter:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>


*