Fangstjournalen – en spændende app fra fiskepleje.dk

af Anders Bille 0 Kommentarer
Fangstjournalen – en spændende app fra fiskepleje.dk

Fangstjournalen kort fortalt

Hermed en kort funktionel test af Fangstjournalen, en gratis smartphone-app til både iPhone og Android. Den er udviklet af fiskepleje.dk og forskere fra DTU Aqua for at indsamle værdifulde statistiske data om vore fiskevande. På den måde kan forskningen målrettes fiskepleje i områder, hvor man ikke har nok viden om fiskebestanden. Læs mere om baggrunden til app’en her.

Kort fortalt kan man:

  • Få overblik over egner fangster, hvor og hvornår.
  • Få automatisk data om vind og vejr tilknyttet fisketuren
  • Tilføj billeder til fisketuren eller fangsten
  • Også oprette og tilgå tidligere registreringer samt profil via hjemmesiden: https://fangstjournalen.dtu.dk/
  • Hjælp DTU Aqua eller din lystfiskerforening med at skabe endnu bedre fiskeri
  • Hent fangststatistik for forskellige fiskevande
  • Følg med i, hvordan du selv fisker sammenlignet med andre
  • Hold dine fangster hemmelige, eller vis dem frem på Fangstjour­nalens praleside
  • Del nemt dine fangster med dine venner via Facebook eller Twitter
  • Vind præmier

Funktionel test

Når app’en åbnes første gang, opretter man sig som bruger i systemet, ved at udfylde en profil. Herefter er app’en klar til brug, og man kommer til den egentlige startskærm med 2 muligheder: “Tidligere tur” eller “Start fisketur”.

fangstjournalen-2Tidligere tur

Ved oprettelse af en “Tidligere tur” angiver man først tid, sted, fiskemetode og arter man fisker efter – en slags stamoplysninger. Features, som et indbygget kort med visning af placering via telefonens gps samt en liste med forslag til stednavne, gør det nemt finde og notere sin fiskeplads. Efterfølgende kan man registrere sin fangster. Også her er der hjælp at hente med lister over mulige arter og agn, og det er i øvrigt muligt at notere sin enkelte fangst som hemmelig.

Når man er klar til det, klikker man tilbage til siden med fisketurens stamoplysninger og vælger “Gem” eller “Afbryd”. Hvis man, som undertegnede gjorde, prøver at lave en test, er det ikke umiddelbart overskueligt, hvordan man sletter det gemte igen via app’en. Man kan dog slette fisketure via hjemmesiden: http://fangstjournalen.dtu.dk/

Man har mulighed for at klikke sig frem og tilbage i mellem fisketurens stamoplysninger, fangster, kort med position og vejrinformation. Den sidste er fint detaljeret med vind (styrke, retning og hastighed), skydække, temperatur, luftryk samt mulighed for at udfylde vandstand, vandtemperatur og vandklarhed.

Start fisketur

Ved “Start fisketur” starter man ved at vælge en fiskeplads på en liste over forslag i en radius af, hvor man opholder sig. Når fiskepladsen er valgt, fungerer app’en som et stopur. Man har mulighed for at klikke på “Hold pause/Stop” eller “Tilføj fangst”.

Når man klikker”Tilføj fangst”, fungerer det på samme måde, som ved en “Tidligere tur”, med input af de samme typer oplysninger.

Ved klik på”Hold pause/Stop”, kan man vælge “Genoptag fiskeri” eller “Stop fisketur”. Ved stop, bliver man bedt om at notere fiskemetode, fiskeret (privat, offentlig, eller valg fra en liste af foreninger), fiskested (din egen navngivning af stedet), antal stænger og hvad du har fisket efter. Til sidst kan man gemme fisketuren, og den er nu tilgængelig via din oversigt.

Vores vurdering

Vores første indtryk af Fangstjournalen er, at den virker brugervenlig på de fleste områder. Det er forholdsvist nemt at afkode funktioner, og man bliver så vidt muligt hjulpet til at gennemføre registreringerne af data.

Det er en stor fordel, at man kan registrere både tidligere ture samt fisketure i real-time. Det giver os lyst at komme i gang med at registrere fangster fra tidligere ture og hjælper, hvis man skulle glemme at starte app’en ved fisketurens begyndelse.

De “designfanatiske” vil måske brokke sig lidt over app’ens layout. Men heldigvis er vi lystfiskere af lidt mere afslappet natur. Funktionen er i orden og den er nem at bruge!

I forbindelse med vejrinformationer, kunne man ønske sig, at app’en også automatisk kunne registrere strømstyrke og strømretning samt vandstand og vandtemperatur.

Men vi synes at at fiskepleje.dk og DTU Aqua har begået en lille genistreg. De er lykkedes med at lave en brugbar og overskuelig app, som både hjælper lystfiskeren samt indsamler data til deres forskning omkring fiskepleje. Vi anbefaler absolut Fangstjournalen.

Note i forhold til testen

Den funktionelle test er udført hjemmefra, og derfor er der ikke erfaringer ved brug af Fangstjournalen ude i felten. Men vi vil opdatere artiklen med friske oplysninger på et senere tidspunkt, når erfaringer fra fisketure er klar til at blive fortalt.

Desuden er det også på sin plads at pointere at der findes mange flere facetter af app’en end beskrevet her. Men vi synes, det er noget man selv skal udforske og opdage.

 

facebooktwittergoogle_pluspinterestfacebooktwittergoogle_pluspinterest

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse bliver ikke publiceret.

Du må bruge disse HTML tags og -attributter:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>


*