Fiskegrej til kajakfiskeri

Fiskegrej til kajakfiskeri

Når det drejer sig om fiskegrej, så hold det så simpelt som muligt. Drop den store grejboks med hvad du har samlet sammen gennem tiderne. Når vi er på dagsture har vi kun en lille boks med, der kan være i vesten. Til længere ture har vi en ekstra boks med. Vi har lavet en liste med det grej vi har med på vores ture.

Fiskestang

Vi anbefaler en lille let stang – den kan godt fange store fisk selvom den er lille med et kort håndtag. En stor, lang stang vil være i vejen ved landgang og uhåndterlig på havet. Så vælg en 6-7 fod stang med en kastevægt på 5-20 gr. Det lyder måske crazy at fiske torsk med en pirk på 60-100 gr., men det er en god alround stang – bare man kaster lidt nænsomt med de 100 gr. på linen. Landing af store torsk volder heller ikke problemer.Hvis du har en decideret kajakstang, kan du skrue en messing eller rustfristål øsken i enden, så har du et godt sikrings øje til din stangsikring.

Fiskehjul

Vi bruger et spinnehjul i str. 2500 med 0,12-0,17 spiderwire. Multihjul er også fine til pirkefiskeri og nogle spinnefiskere sværger til dem, men vi bruger dem ikke selv. Jeg har et fint Ambassadeur 5000 liggende, så måske skulle det testes…

Fiskenet

Det er ikke altid vi har net med da det fylder og kan være i vejen. Men et knudeløst, foldbart teleskop-net er det bedste da det hurtigt kan stuves af vejen under dækslinen. Hvis du er minimalist kan du tage et par flex-grip handsker med. De har et virkelig godt greb i fisken når du håndlander.

Endegrej

Valg af endegrej kommer selvfølgelig an på fisketeknik.

Pirkefiskeri kræver pirke, og hvis du fisker på lavet vand (ca. 5-15 meter) kan du for det meste nøjes med 60-100 grams pirke. Men det kommer an på hvor stærk strømmen er, der hvor du fisker.

Ved spinnefiskeri er det op til eget humør og hvor langt man vil ned i vandsøjlen, der dikterer, hvor tungt grej man fisker med. Vi har selv blink i størrelser fra ca. 10-30 gr. med os på vandet.

Ved dørgefiskeri kan man i princippet bruge både blink og woblere. Men vi foretrækker flydende woblere, fordi man ofte har behov for at stoppe op og ikke har lyst til at endegrejet sætter sig fast i bunden.

 

 

 

facebooktwittergoogle_pluspinterestfacebooktwittergoogle_pluspinterest

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse bliver ikke publiceret.

Du må bruge disse HTML tags og -attributter:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>


*