Scierra Fusion fluevest

af Andreas Reintoft 0 Comments
Scierra Fusion fluevest

Jeg har svært ved at begrænse mig til én lille grejboks og vil gerne have mit værktøj lige ved hånden. Derfor har jeg research’et en del på deciderede fiske-svømmeveste men har ikke kunne finde en, der opfyldte mine behov. Enten har de ikke været CE godkendt eller også har de ikke haft tilstrækkeligt med lommer. Derfor faldt tanken på en fiskevest udenpå sikkerhedsvesten. Problemet med den løsning er, at den størrelsesmæssigt skal kunne passe til både sommer og vinterpåklædning. Men til sidst fandt jeg frem til Scierra Fusion fluevest.

Scierra front

At skulle have to veste på lyder måske ikke særligt bekvemt og lidt besværligt. Det eneste tidspunkt, hvor det måske er lidt irriterende er, når jeg skal have tøj af og på. Men når jeg er ude, tænker jeg ikke over det, og det er rart at tage vesten på og have alt hvad jeg skal bruge lige ved hånden.

Vestens største force er, at dens skulderjusteringer og taljejusteringer kan tilpasses ens størrelse eller den aktuelle beklædning. Ser vi bort fra disse justeringsmuligheder, er Scierra Fusion en helt normal fiskevest.

Scierra ø bag

Justerbare skulderstropper

 

Mesh bagside med lænde lomme

Mesh-bagside med lænde-lomme og justeringsremme i siden.

 

Inderside og inderlommer

Inderlommer

 

Frontlommer og spiralliner

Frontlommer og spiralliner

Specs:

  • 300D Oxford polyester og PU coated
  • Mesh på hele bagsiden
  • lynlås og spænde foran
  • 2 skrå lynlåslommer øverst med indvendige carbinhager (15 x 15 cm)
  • 2 store lodrette lynlåslommer på forsiden med let adgang (15 x 20 cm)
  • 2 store mave lommer med lynlås (14 x 20 cm) og udenpå mesh lommer med velcro (12 x 10 cm)
  • Blødt polstret solbrille lodret lynlås lomme (7 x 14 cm)
  • D-ringe på skulder og øvre ryg til landings net og andet
  • Indbyggede små carabinhager med sprialwire til forskellige værktøjer (5 – 40 cm)
  • 4 inder lommer i mesh 2 med lynlås (25 x 12 cm) og 2 med velcro (17 x 40 cm)
  • Stor lomme på lænden med lynlås (30 x 10 cm)
  • Farve : Timber Brown
  • Størrelse: One Size

Konklusion

Scierra Fusion fluevest er en rigtig god vest med gode justeringsmuligheder, og den er behagelig at have på i længere tid, takket være de polstrede skulderstropper. Dog er de øverste lommer skrålommer, som ikke kan indholde meget mere end en rulle fiskeline. Til gengæld er de lodrette lynlås-lommer store, og kan sagtens rumme en god grejboks.  Jeg savner et decideret rum til multitool/værktøj, men her kan solbrille-lommen bruges i stedet. Den er alligevel ikke egnet til solbriller da den sidder for langt nede. Risikoen for at få vand og sand i lommen, er alt for stor og vil ødelægge solbrillerne i løbet af et par ture. Prisen ligger på 649,- til 899,-, hvilket er i den dyrere ende. Men kvaliteten, materialerne og funktionaliteten gør, at den er pengene værd. Jeg har haft vesten i et år og den er fast udstyr på alle ture, uanset om det er på kyst eller i kajak.

FacebooktwitterpinterestFacebooktwitterpinterest