Vi støtter

Vi støtter

Når vi færdes i naturen, prøver vi at bevare den så ren som mulig. I den forbindelse synes vi, at det giver mening at støtte op om organisationer, som arbejder med naturpleje for at bibeholde eller forbedre den danske natur. Indtil videre støtter vi Plastic Change og Danmarks Naturfredningsforening. Repræsenterer du en anden lignende organisation, er du velkommen til at kontakte os. Nedenfor kan du læse om, hvordan man melder sig ind som medlem og bidrager til naturpleje.

Plastic Change

Har du lyst spise fisk med micro plastik?…Nej vel?!

Affaldsplastik samler sig som øer i verdenshavene hvis areal idag svarer til hele Afrika. Det er et overset miljømæssigt problem som truer bestanden af fisk og fugle i verdenshavene. Dette vil have alvorlige konsekvenser for os mennesker.

Plastik nedbrydes som mikro plastik, disse partikler ender i vores fisk, som vi spiser. Vi kender ikke de langvarige konsekvenser, det er derfor ekstremt vigtigt, at der sættes fokus på dette problem. Det gør Plastic Change.

Plastic Change er en international organisation, der igennem forskning, dokumentaition, undervisning og kampagner skaber opmærksomhed politisk omkring et miljømæssigt stigende problem med vidtrækkende konsekvenser for fisk, havdyr og maritimt liv, og I sidste ende os mennesker.

Vi synes Plastic Change gør et kæmpe stykke arbejde og har virkelig sat fokus på et stort problem, derfor støtter vi op om Plastic Change.

Du kan melde dig ind i Plastic Change, det koster kun 200 kr. eller giv Plastic Change en donation

Meld dig ind her

Donation her

plastic-change_logo_web

 

Danmarks Naturfredningsforening

I Danmarks Naturfredningsforening arbejder de med mange forskellige tiltag til at forbedre den danske natur. Fredninger, natur- og dyrebeskyttelse, naturpleje og økologi er blot nogle af de indsatsområder, der løbende arbejdes på.

Et konkret eksempel, som lystfiskere kan relatere til, er kampagnen “Beskyt de små vandløb”, som retter fokus mod de små vandløbs store værdi for naturen og for samfundet. Disse vandløb fungerer som gydesteder for f.eks. havørreden, og hvis de reguleres, vil fiskebestanden efter al sandsynlighed gå tilbage.

Et andet eksempel som kajakroeren kan relatere til er tiltaget “Slå ring om kysterne”, der er en udløber af kampagnen “Vi redder kysterne. Vil du være med?”. Havkajakfisker.dk mener, at hvis vi tillader bebyggelse på de danske kyster vil der over tid blive en flydende grænse, som hele tiden vil blive skubbet længere og længere mod udnyttelse af de frie strandarealer og den danske natur.

Hvis du er interesseret i at deltage i kampen for at bevare den danske natur, kan du melde dig ind i Danmarks Naturfredningsforening her.

DN-logo_RGB

 

FacebooktwitterpinterestFacebooktwitterpinterest