Kalvebod Bro

Kalvebod Bro

København byder på flere spændende fiskepladser, som er nemt tilgængelige i kajak. Et af dem er området ved Kalvebod Bro, som forbinder Avedøre Holme med vestamager, ved indsejlingen fra Køge bugt. Det er et fantastisk sted at fiske hornfisk og der bliver også fanget ganske godt med havørred.

avedore-2-maj-1

Fiskeriet topper i april/maj, hvor der trækker mange ørreder ind fra Køge bugt, og hornfiskene begynder at indfinde sig.

Vejvisning og fiskeområde

Har man kajakken liggende i Københavns havn er der ikke behov for at bruge bil til transport, hvis man er frisk på en rotur. Man skal dog være opmærksom på, at sjællandsbroens sluse/gangbro skal forceres og der kan være voldsom strøm, som umuliggør roning direkte igennem de smalle slusepassager under gangbroen. Men heldigvis er der opstillet træ-pontoner samt “kajakgelænder” ude midt på gangbroen, hvor man kan gå i land og bære sin kajak over.

Er man alligevel nødt til at tage bilen, kan man med fordel køre til hvidovre havn og sætte kajakken i og ro ca. 15-20 minutters ud til Kalvebod bro.

Når man er ankommet til fiskepladsen syd for Kalvebod bro, kan man fiske i hele indsejlingen fra Køge bugt helt ud til kanten af havnen ind til elværket på Avedøre Home. Vær opmærksom på at der jævnligt kan komme større skibe samt sejlbåde i sejlrenderne, som kan være snævre flere steder.

Fiskeriet

Pladsen ved Kalvebod bro kan med fordel bruges til fiskeri efter hornfisk, da mængden af fisk virker væsentlig større her end inde ved selve slusen. Ørrederne fanges på hele strækket fra området omkring broen og ind til slusen. Fiskeriet fra kajak kan både være dørgning samt stationært spinnefiskeri, men det er forholdvis lavt flere steder uden for sejlrenderne, så agn der går højt i vandsøjlen er at foretrække. Salty 12-18 gr. og mörresilda 10-15 gr. fungerer rigtig godt efter både hornfisk og havørred.

Selvom det ikke er et krav til fiskeriet, er det en rigtig god investering med et drivanker på denne plads, da den er ret åben og der kan være stor afdrift for vinden.

makkerfiskeri-2

Ude midt på Kalvebod bro er en lille ø, kaldet Skrædderholmen. Denne har både små sandstrande og stensætninger, hvor man også kan fiske fra land eller bare tage sig et hvil med madpakken.

Turbeskrivelser fra området

Vestamager 16. maj 2016

Vestamager, 2. maj 2016

FacebooktwitterpinterestFacebooktwitterpinterest