Det startede med to tiki kajakker

Det startede med to tiki kajakker

Vi er to kammerater, der holder meget af friluftsliv og lystfiskeri. Gennem mange år har vi vadefisket fra de danske kyster, men i 2014 kastede vi os over havkajakfiskeriet.

Vi synes det er en fantastisk kombination af fiskeri og friluftsliv, og vi vil gerne dele vores erfaringer og oplevelser med jer, da vi selv savnede info omkring emnet da vi startede.

Det hele startede med at Andreas arvede to Tiki kajakker (tiki kajakkerne er udviklet tilbage i 80’erne af Jens-Juul Therkildsens). De blev hurtigt “bygget om” med en stangholder-konsol samt en brødkasse til fisk på bagenden. Vi var nye på området og meget naive og fandt hurtigt ud af at turkajakker eller store konsoller bare ikke egner sig til vind på 9 m/s eller derover.

Faerdig-stangholder-konsol

Vi havde et par gode ture i Tiki´erne, men efter en tur som kunne være endt galt (Knudshoved, Maj 2014), blev vi enige om at stramme op på sikkerhedsudstyr, og at nye kajakker af en anden kaliber nok var den eneste option, hvis denne voksende interesse skulle forsætte.

prototype-paa-stangholderkonsol

Valget mellem kajaktyper var egenligt nem nok. Selvom de fleste kajakfiskere nok fortrækker sit-on-top og ikke uden grund, faldt valget hurtigt på havkajakken North Shore Atlantic. Nogle vil nok spørge, hvorfor en havkajak til fiskeri når der findes fiskekajakker…og lige præcis derfor! Vi ville gerne have en kajak, der også kunne bruges til længere ture i alt slags vejr, være gode til selvredning og motion. Her er en havkajak efter vores mening det optimale valg.

FacebooktwitterpinterestFacebooktwitterpinterest

Leave a reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>


*